Min blog har vist stået stille, siden jeg oprettede den. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg gider. I dag læste jeg dog noget interessant, som alligevel gav mig lysten til at nedfælde et par ord.
Ved en tilfældighed kom jeg i besiddelse af BT fra lørdag d. 24. januar, og lederen var intet mindre end fremragende. Jeg håber dælme, at der er mange andre, der har læst den. Den siger ikke noget banebrydende, men den siger sandheden. Forståeligt er den aldrig ilde hørt, men tiden er kommet til, at vi ganske danskere ser lidt indad!
Kort fortalt, så ser Peter Brüchmann indsættelsen af Barack Obama som en lejlighed til at skrive om polarisering, fremmedhad og intolerance i DANMARK – Ja, sgu! Han skriver videre, at nøglen til det modsatte ligger i det “superlokale”; at vi har brug for at Basim og Outlandish gør os stolte, at det er et drømme-scenarie, nÃ¥r velstillede familier ser det som et plus, at skoleklasserne er lidt blandede etc. Han slutter af med at opfordre til, at vi starter nu. Til det vil jeg tilføje: Det er ikke for sent, men det er dælme ikke et sekund for tidligt.
Et af problemerne er, tror jeg, at MANGE ikke synes, at de selv gør noget forkert, eller mindre godt. Fejlen ligger pÃ¥ den anden side ved fx manglende velvilje til at tilpasse sig. Der er vel ingen tvivl om, at der skal to til en tango, men vi er IKKE lette “at blive en del af”, og det mÃ¥ vi altsÃ¥ erkende.
Bladrer man videre i samme udgave af BT kan man læse et interview med den afgåede amerikanske ambassadør i Danmark, og i det får vi lige en opsang mere. Skulle vi lytte snart? Han mener, at Danmark er 50-70 år bagud i forhold til USA, når det kommer til at acceptere udlændinge og deres holdninger. Han synes, at det er svært at være føle sig hjemme og velkommen i Danmark. Ærligt, det er jo ikke første gang, vi hører, at vi er lukkede. Er jeg den eneste, der synes, at det faktisk er ret pinligt? Det gælder jo helt sikkert ikke kun ambassadøren (han har ret gode muligheder for at få venner), eller de mange unge mennesker, der kommer til Danmark for at studere et semester eller to, og som oplever, at det er svært at komme til Danmark, og de er endda så heldige at skulle hjem igen. (Den historie har alle vist også hørt en del gange efterhånden)
Skulle vi Ã¥bne vores arme? Acceptere, at man faktisk godt kan være hundrede procent dansker (hvad det sÃ¥ end betyder), selvom man ser sine nyheder pÃ¥ al-Jazeera, foretrækker couscous fremfor kartofler. Vi er én nation – vi ligner ikke alle hinanden, men skulle vi ikke snart begynde at se det som en force (uden at jeg bliver kaldt pladderhumanist)?
Vi er alle danskere, der er brug for alle, og hvis armene var åbne, så kunne vi måske også give den sidste lille del en lyst til at bidrage til DERES samfund. Det er sgu en falliterklæring at vaske sine hænder og skyde skylden på alle andre. Måske er DU og JEG ikke så skide fede, som vi selv tror.
Vi har alle et ansvar, alle os danskere.
Mette Aaby @ januar 25, 2009
Politik og samfund Comments (4)
Bare ordet irriterer mig og fÃ¥r de smÃ¥ hÃ¥r til at rejse sig. Tørklædedebat, aaaargh…
Er jeg den eneste, der bare ikke orker at snakke om de her tørklæder mere? Alligevel må jeg jo forholde mig til, at det er højaktuelt, STADIG.  Desværre vidner det i min verden om, at vi så tilsyneladende ikke er kommet ret langt. Dét sagde jeg også for fem år siden, kommer jeg pludselig til at tænke på. Gad vide, om jeg gør det samme om fem år?
Min største undren består i, at man (læs: nogle danske politikere med flere) sådan set jo påstår, at de er så dygtige og indlevende, at de ved HVORFOR, pågældende kvinder bærer tørklædet.
For at gøre den lange tørklædehistorie kort, så mener jeg, at første skridt i den rigtige retning vil være, at vi begynder at vise hinanden lidt tillid. Ja, det lyder som noget umiddelbart alment, men det er det åbenbart ikke. Vi kommer rigtig langt, hvis vi tror lidt mere på hinanden. Det må faktisk være lidt træls altid at få af vide, at man pr. definition er undertrykt og faktisk også totalitær, hvis man bærer tørklæde. Det må faktisk være fuldstændig vanvittigt irriterende. Skulle vi ikke begynde at anerkende dét, kvinderne siger? Bare sådan i udgangspunktet til at starte med (Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag)?
I ØVRIGT finder jeg argumenterne om neutralitet i retsalene komplet Ã¥ndssvage. Hvis vi havde en lang tradition for, at man havde paryk og andre sjove ting pÃ¥, ja så mÃ¥ske. Faktum er bare, at det har vi IKKE, og derfor mener jeg IKKE, at det er relevant overhovedet at tale om neutralitet, – det har jo Ã¥benbart i tidernes morgen ikke været vigtigt (vi har mÃ¥ske endda stolet pÃ¥, at de her mennesker kunne finde ud af at dømme efter loven - pÃ¥ trods af selvvalgt pÃ¥klædning). Lad være med at fortælle mig, at der aldrig har siddet en dommer med kors om halsen. Jeg er da hamrende ligeglad med, hvad dommeren har pÃ¥, nÃ¥r han/hun skal dømme mig. Hvis vedkommende ikke dømmer i overenstemmelse med grundloven, sÃ¥ er det en anden side af sagen. Men er det ikke en smule utopisk at forestille sig, at der en dag kommer til at sidde en, i øvrigt undertrykt og totalitær selvfølgelig, kvindelig dommer med tørklæde og som fx vil dømme Mette x-antal piskeslag, fordi hun har stjÃ¥let i Netto? Det er SØRME realistisk, at den slags ting ikke vil blive opdaget og derfor er debatten sørme vigtig! KOM VIDERE PIA K, eller kan du ikke bare flytte til et andet land. Jeg er ret træt af dig efterhÃ¥nden. (Nej, jeg er ikke god til at bevare roen)
Jeg læste lige dette i Politikens debatsektion i lørdags (d. 10/5-08): “…Dansk folkeparti frygter, at disse tildækkede kvinder vil gøre sharialov gældende i danske retsale. Integrationen af kvindelige muslimer i Danmark er gÃ¥et lynhurtigt: fra undertrykt gruppe til skræmmende magtfaktor pÃ¥ nul komma fem.”
 Lige i øjet… Jeg ville lige dele det med jer. :-)
Mette Aaby @ maj 9, 2008
